Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel International Frankrig | 3 min

Bolig i udlandet? Husk at selvangive senest 1. juli 2025

Ejer du en bolig i udlandet? Så skal du huske at selvangive det senest 1. juli. Du skal særligt være opmærksom på rentefradrag og ejendomsværdiskat.

Vi er vant til, at rentefradrag og ejendomsværdiskat for boliger i Danmark automatisk bliver registreret på årsopgørelsen - men for boliger i udlandet gælder andre regler.

”Ejer du bolig i udlandet, skal du selv sørge for at registrere rentefradrag og ejendomsværdiskat. Fristen for at rette årsopgørelsen er  1. juli, og du kan gøre det via Skattestyrelsens selvbetjeningsløsning, siger Christian Stricker, skattechef i Nykredit.

Læs mere om Skattestyrelsens selvbetjeningsløsning

Undgå at betale for meget ejendomsværdiskat

Du skal selv angive grundlaget for ejendomsværdiskatten. Det er vigtigt at være opmærksom på, da der ellers er en risiko for, at ejendomsværdiskatten beregnes af et for stort grundlag.

”Da der ikke eksisterer godkendte ejendomsvurderinger af udenlandske ejendomme, skal du tage udgangspunkt i boligens faktiske anskaffelsespris og regne dig frem til handelsværdien for ejendommen pr. 1. januar 2022 fra Skattestyrelsens godkendte indeks. Vi anbefaler, at man søger assistance hos en revisor til denne udregning”, siger Christian Stricker.

Læs mere om beregning af handelsværdien

Husk at oplyse dine renteudgifter, hvis du vil sikre dig fradraget

Nykredit indberetter renter på eventuelle lån i udenlandske ejendomme til Skattestyrelsen, men du skal selv oplyse dine renteudgifter, for at få rentefradraget med på din årsopgørelse. Har du glemt at oplyse dine renteudgifter for tidligere år, er det fortsat er muligt er muligt at få rettet årsopgørelserne for 2022 og 2023.

Relaterede Artikler